Velkommen til DENCON FOODS

    DENCON FOODS importerer og distribuerer kød fra det meste af verden til detail- og foodservicemarkederne i Danmark og Finland. Vi har et tæt og mangeårigt samarbejde med mere end 150 udenlandske leverandører – lige fra store sydamerikanske kødproducenter, der leverer de argentinske bøffer og oksemørbrad til mindre franske producenter, der sender berberiænder, vagtler og poussiner til Danmark. 


    Kød af høj kvalitet er vores drivkraft og selve fundamentet for vores virksomhed. Hvert år rejser vi verden rundt på jagt efter nye og spændende produkter, og vi har altid øje for kvaliteten, når vi besøger vores leverandører. Når alt kommer til alt, så er det kvalitetsprodukter, der leverer de største salgssucceser hos vores kunder og de bedste madoplevelser hos forbrugerne.
     
    Vi håndterer alle varer fra vores domicil i Haderslev, og vi sælger udelukkende til grossister.