Krondyrmørbrad

    Knoldselleri og kartofler rengøres og koges møre. Efter afkøling blendes rodfrugterne med mandler og nødder, hakkede krydderurter (persille) og creme fraiche (fromage blanc), salt og peber til en ensartet konsistens. Massen hældes i små forme og bages i ovnen ved 180 grader i ca. en halv time til de er lysebrune.

    Salaten skylles og deles. Dadler og æbler snittes i fine små stykker, tyttebær, der har kogt lidt i sukker blandes i. Inden servering blandes salaten let med en dressing rørt af 2-3 spsk. jomfruolivenolie, 1 spsk. balsamico eddike, 1 spsk. spids dijon sennep, saft af en halv citron, salt og peber.

    Sauce: Rødløget snittes fint og koger ind sammen med balsamico eddike sherry/portvin og honning til en lidt tyk konsistens.

    Smag til med salt og peber

    Krondyr mørbradene rengøres og lægges i en marinade af jomfru olivenolie, knuste enebær, skal og saft fra en halv appelsin samt salt og peber i ca. en time. Kødet brunes herefter godt af på pande og færdiggøres i ovn i ca. 15-20 min. ved 220 grader. Hviler herefter godt indpakket i min. 15 min. før servering.

    Kødet serveres i fint, afskårne stykker sat i spids, den bagte krydderurtefars, salat, og balsamicosaucen rundt imellem.